2024-10-30 Referat
Status på tidligere aftaler
Ingen punkter fra tidligere aftaler er overført til denne dagsorden.
Meddelelser
Kvartalsrapport fra Park og Vej.
Emner til diskussion
Henvendelser: Når der kommer henvendelser, så svarer vi på dem, og deler svarene ud til medlemmerne, hvis relevante, så andre også kan få gavn af dem.
Hastighedsmålinger og hastighed på enkelte veje: Drøftelse af hastighedsniveauer på veje, hvor vi kan ønske hastighedsmålinger. Er der veje, hvor vi ønsker at begrænse hastigheden til 40 km/t?
Bevaringsværdige træer: Indsigelse er sendt. Ændringer i praksis for klipning og vedligehold forventes.
Sankt Hans Bål: Materiale om evaluering og planlægning for næste år er rundsendt. Drøftelse af indsats og evt. overførsel af tidligere fyrværkeri-udgifter til denne aktivitet.
Beslutning om at afsætte op til 15.000 kr. til Sankt Hans-arrangementet 2025. Endelig budgetgodkendelse vil ske på det næste bestyrelsesmøde.
Ny folder: Per har udarbejdet en ny, let forståelig folder.
Karan påtager sig uddelingen af flyers til lokalområdets postkasser (i et begrænset område). Bestyrelsen vil herefter evaluere effekten og måle antallet af nye indmeldelser.
Økonomi, status og regnskab
Aktuel saldobalance fremlægges. Evt. ønsker til budget 2025 bør fremføres.
Der blev afholdt en grundig debat om medlemskab af Parcelhusejernes Landsforening, tidsskriftet MIT HUS, og forsikringstilbud. Det besluttes, at der skal undersøges, om der kan indhentes et mere økonomisk attraktivt forsikringstilbud.
Et forslag til budget for 2025 bliver udarbejdet og fremlægges til godkendelse ved næste bestyrelsesmøde.
Arrangementer og aktiviteter
Julearrangement i Kildeskovhallen, 20. nov. 2024, kl. 19:00. Fællesspisning efterfulgt af indlæg ved Klavs A. Holm.
Arrangement afholdes med spisning kl. 19-20 og foredrag af Klavs A. Holm kl. 20-21 (inkl. spørgsmål/svar). Efterfølgende lodtrækning om gevinster. Pris pr. deltager: 55 kr.
Oplægget fra Klavs A. Holm vil omhandle hans liv, diplomatiske rejser, ambassaders funktion, en ambassadørs hverdag og Gentoftes rolle som ambassadørby.
Info til medlemmerne/Nyhedsbreve
Næste nyhedsbrev udsendes primo november. Program for julearrangement og tilmelding.
Dialogmødet
Markvandring planlagt til 4. nov. 2024. Afventer dagsorden og indgivelse af punkter i henhold til tidligere aftaler.
Fællesrådet
Status på separation af spildevand (4. kvartal).
Bedre orientering om nabohøringer og tiltag på nærområder.
Mødeform og dialog med Park og Vej-forvaltningen, herunder orientering om kommende tiltag.
Næste møde
Planlagt til januar 2025.
Fastlagt til 23. januar, kl. 18.00-20.30 hos Karan Khosla, Gentoftegade 2820 Gentofte.
Eventuelt
Bestyrelsen drøfter muligheden for at etablere samarbejder, der kan sikre medlemmerne rabatter, fx i lokale fitnesscentre, ture, butikker, mv. Karan Khosla undersøger dette.
Der er blevet bevilliget en æblemostmaskine. Bestyrelsen drøfter, hvordan maskinen bedst udlejes til medlemmerne.